Black Friday - Cyber Monday
Klik og læs mere
Holst Garn Lucia Alpaca/Silke/Uld/Yak 20 Ganache
Lucia er et perfekt alternativ til silk mohair.
Ca. 200 meter pr. 25 gram.
Lucia Ganache passer godt sammen med Coast Conker, Supersoft Conker, Supersoft Coffee, Supersoft Tobacco, Titicaca Havana & Titicaca Mahogany.
Farverne er ikke nødvendigvis 100% ens, men sammen danner de en harmoniske og ensartet nuance.
Holst Garn Lucia er vores bud på et let, luksuriøst og fluffy garn – ligesom du måske kender fra de mange silk mohair garner der findes på markedet. Lucia indeholder dog ikke mohair.
- Lucia sælges i nøgler på 25 gram.
- Løbelængde: Ca. 200 meter pr. 25 gram.
- Håndvask anbefales.
Vejledende strikkefastheder:
- 1 tråd på pind. 3-3½ mm - ca. 23 masker pr 10 cm
- 2 tråde på pind 4-4½ mm - ca. 20 masker på 10 cm
- Når Lucia bruges som følgetråd, skal det som tommelfinger regel strikkes på ½ mm tykkere pind. Hvis du normalt strikker eksempelvis Coast på pind 3 mm, strikker du således Coast og Lucia sammen på pind 3½ mm.
Lucia er vores bud på et tyndt og fluffy garn, der både kan anvendes alene og som følgetråd. Lucia kan 1:1 erstatte meget af det mohair/silk mohair der findes på markedet. Lucia er et virkelig lækkert, luksuriøst og blødt garn bestående af 42% Baby Alpaca, 35% Mulberry Silke, 13% Merino Uld og 10% Yak.
Konstruktionen af Lucia garnet giver mange muligheder, og det kan som sagt både strikkes alene og sammen med andre garner. Garnet kan strikkes relativt stramt, men kan også sagtens bære en løsere strikkefasthed. Her vil den fluffy del af Lucia rigtig komme til sin ret og på den måde få lov til at ”fylde” mere.
Lucia garnet er først spundet som et boucle garn. Silken fungerer som kernen, mens boucléens løkker er lavet af baby alpaca, merino uld og yak. Herefter børstes garnet for at få det mere fyldige udseende. Den fluffy del du mærker ved garnet, er således baby alpaca, merino uld og yak, mens silken er med til at holde på fibrene samt tilføre ”shine” til garnet.
Kernen i Lucia består af 100% Mulberry silke eller morbærsilke, som det også kaldes. Mulberry silke er den fineste af de naturlige silker der findes. Silken holder på de øvrige fibre således, at garnet ikke fælder. Derudover tilfører den også ”shine” til garnet.
Alpaca ulden i Lucia garnet kommer fra Peru. Betegnelsen baby alpaca refererer ikke til alderen på alpacen, men er blot et udtryk for, hvor fine og bløde fibrene er – og baby alpaca er altså særdeles fin og blød. Baby-alpacaen har et microntal på 21,5-22,5. Alpacaerne bliver klippet én gang om året i forår/sommer sæsonen – det vil sige mellem november og februar. Spinderiet har helt klare retningslinjer for avl, trivsel og klipning af alpacaerne. Ved at have ejeren til stede under klipning, sikrer man, at dyrene behandles med respekt, idet ejeren ikke ønsker at dyrene lider overlast. Det er et spinderi vi har arbejde sammen med i mange år og vi ved derfor, at det er noget de går meget op i – og der bliver slået hårdt ned på enhver afvigelse herfra.
Merinoulden i Lucia garnet kommer fra Argentina. Her bliver fårene klippet mellem oktober og december. Ulden er naturligvis fra non mulesing besætninger. Merinoulden har et microntal på 20,5.
Yak ulden, der stammer fra yakoksen, kommer fra Nepal. For at kunne klare vinterens bidende kulde, der kan komme helt ned på -40 grader celsius, har yakoksen udviklet en fin underuld, der kan isolere den mod de ekstreme minusgrader. Yakoksen udvikler denne underuld i løbet af efteråret og om vinteren og fælder den så helt naturligt i de sene forårsmåneder. Disse yakokser bliver hverken klippet eller kæmmet. Ulden stammer således udelukkende fra den naturlige fældning af underulden, der opsamles af den lokale befolkning. Herefter sorteres den, så kun den allerfineste uld er tilbage. Underuldens fibre har et microntal på 19. Ulden fra yakoksen er mørkebrun.
Den er på den måde med til at give ”baggrundsfarve” til Luciagarnet. Shadow er basis farven, som alle øvrige nuancer er farvet ovenpå.
Al farvning overholder Oeko-tex standard 100 og spinderiet som laver Lucia garnet genanvender i videst muligt omfang vand mv.
Spinderiet har bla. RAS (Responsible Alpaca Standard), Fair Trade og Oeko-tex standard 100 certifikater.
Opskrifter der passer perfekt til Lucia:
Nedenstående er et bud på opskrifter, der passer perfekt til Lucia. Hvis du klikker på opskriftens navn, bliver du automatisk sendt videre til designerens website, hvor du kan købe opskriften. Vi sælger kun garnet.
Til 1 tråd Lucia kan vi f.eks anbefale følgende opskrifter:
Sky sjal fra Katrine Hannibal /Önling
Mohair Sweater nr 2 fra Krea Deluxe
Til 2 tråde Lucia kan vi f.eks anbefale følgende opskrifter:
Kumulus Bluse O-neck fra PetiteKnit
Novice Sweater - mohair edition fra PetiteKnit
Novice cardigan – mohair edition fra PetiteKnit
Sunday Sweater - mohair edition fra PetiteKnit
Fortune Sweater fra PetiteKnit
Blouse No. 1 light fra My Favorite Things Knitwear
Sweater No. 1 fra My Favorite Things Knitwear
Til 4 tråde Lucia kan vi f.eks anbefale følgende opskrifter:
Saturday Night Sweater fra PetiteKnit
Wrap me up cardigan fra Plummum.
Opskrifter hvor der er anvendt 1 tråd mohair som følgetråd:
Agnete Cardigan fra PetiteKnit
Oslohuen – mohair edition fra PetiteKnit
Sweater No. 11 light fra My Favorite Things Knitwear
Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.
,