(053) Clover Pom Pom Maker

75,00
Lager:

Clover Pom-Pom Maker indeholder 2 sæt skiver og findes i to varianter. En pakke til at lave Pom-Pom'er der måler 35 mm & 45 mm samt en pakke til at lave Pom-Pom'er på 65 mm & 85 mm.

Andre købte også
Passer sammen med
Forslag til dig

Pom-Pom'er kan være det der giver en hue, et tørklæde, en taske mm det sidste personlige udtryk. Du kan bruge lige det garn du har i dine gemmer. Det er desuden en god måde til at få brugt det garn du har tilbage fra tidligere projekter. Du kan sammensætte forskellige farver og endda bruge forskellige typer af garn for et mere personligt og unikt udtryk. Kun fantasien sætter grænser.

Pom-Pom Makeren er et værktøj lavet i plastik, der er medvirkende til, at man kan lave Pom-Pom'er hurtigere end med andre metoder du måske er stødt på før. Pom-Pom Makeren består af to dele, som holdes sammen i midten af en nål. Garnet vikles rundt om to halve cirkler, før det bliver bundet sammen.

Med denne Pom-Pom Maker fra Clover kan du nemt lave smukke og farverige Pom-Pom'er på et kort øjeblik. Pom-Pom Makeren fra Clover er et super smart redskab, idet man kan folde ”armene” ud på hver side af midten. På den måde er det hurtigt og nemt at vikle garnet rundt.

Clover Pom-Pom Maker indeholder 2 sæt skiver og findes i to varianter. En pakke til at lave Pom-Pom'er der måler 35 mm & 45 mm samt en pakke til at lave Pom-Pom'er på 65 mm & 85 mm.

 

Fremgangsmåde:

  • Først vippes de farvede arme ud på den ene side af Pom-Pom makeren.
  • Herefter vikles der garn rundt om først den ene side og derefter den anden side – sørg for at vikle nogenlunde lige meget garn på begge sider.
  • Når begge arme er fyldt ud med garn, skubbes armene ind igen.
  • Derefter klippes garnet over imellem de farvede skiver.
  • Herefter bindes Pom-Pom'en sammen ved at føre et stykke garn ned mellem skiverne. Garnet strammes godt til og bindes sammen med en stram knude.
  • Til slut kan Pom-Pom Makeren skilles ad på midten, for let og elegant at kunne frigøre den færdige Pom-Pom.
  • Du kan evt. studse din Pom-Pom til sidst, for at få et helt perfekt og rundt resultat.

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:

,

spacer