(030) Addi Calibro

100,00
Lager: På lager

Pindemåler i træ fra Addi. Kan bruges til at måle hæklenåle, almindelige runde strikkepinde samt firkantede strikkepinde.

Pakken indeholder 2 pindemålere, hvoraf den ene også fungerer som lineal.

Andre købte også
Passer sammen med
Forslag til dig

Når du skal igang med et nyt projekt, er det vigtigt, at du kender størrelsen på din strikkepind eller hæklenål. De fleste strikkepinde og hæklenåle har deres størrelse trykt på siden af pinden/nålen eller på selve wiren. Dette kan dog slides væk over tid og derfor blive svært at se.

Her kan det være meget nyttigt med et måleredskab der kan afgøre størrelsen for dig.

En pindemåler er et praktisk værktøj for strikkere og hæklere. Den hjælper med at identificere størrelsen på strikkepinde og hæklenåle ved at give præcise målinger af diameteren på pindene eller nålene.

En pindemåler består af en række huller i forskellige størrelser. Hvert hul er mærket med et størrelsesnummer, der svarer til størrelsen på strikkepinden eller hæklenålen. Ved at indsætte strikkepinden eller hæklenålen i et af hullerne i pindemåleren, kan man på den måde nemt afgøre, hvilken størrelse man sidder med. Strikkepinden eller hæklenålen skal passe perfekt i hullet – er man i tvivl om man har fundet den rigtige størrelse, kan man evt. prøve hullerne der er en størrelse større eller en størrelse mindre.

Pindemålerne i dette sæt er lavet af birketræ. En af fordelene ved en pindemåler af træ er, at den er meget holdbar samtidig med, at den er smuk. Træ er desuden en fornyelig ressource og på den måde et mere miljøvenligt alternativ i forhold til plastik.

Dette sæt indeholder to pindemålere. Den ene er udformet som en lineal og kan bruges til at bestemme størrelsen på dine hæklenåle. Måleenheden er både angivet i inches og centimeter.

Du kan måle dine hæklenåle fra størrelse 1,5 mm til 15 mm

Den anden måler er udformet som en strømpe og kan både anvendes til almindelige runde strikkepinde eller rundpinde men også de firkantede strikkepinde – som f.eks. Addi Novel.

Du kan måle dine runde strikkepinde fra størrelse 1,5 mm til 15 mm samt dine firkantede strikkepinde fra størrelse 2,00 mm til 8,00 mm.

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:

,

spacer